Banditterne
Billede 1
Banditterne er vores børnehavegruppe med op til 25 børn i alderen 3 - 6 år.

Hos Banditterne lægger vi vægt på at lære børnene:
  • Selvstændighed og selvhjulpethed ved at opfordre dem til at prøve selv inden de beder om hjælp.
  • at begå sig i flok dvs. lære de sociale spilleregler at kende og lære at bruge dem
  • konflikthåndtering ved at guide dem 
  • at vente på tur
  • være gode venner og passe på hinanden
  • at tage naturligt del i de daglige gøremål såsom at dække bord, rydde op, gøre klar til aktiviteter osv.
  • at finde ud af: hvem er jeg, hvor kommer jeg fra og hvad er mine nærmeste omgivelser
Vi tager på ture ud af huset til skov og strand, og kører også gerne ud og ser på kulturelle arrangementer som kunstudstillinger, teater og hvad der ellers byder sig. På den måde kan vi også lære at begå os i trafikken.
Vi tager på koloni i Irokeserhytten hvert forår, og Kliplev Mærken samt Dyrskue i Aabenraa er en fast del af vores årsplan.
Fra uge 8 og frem til sommerferien laves der skoleforberedende aktiviteter med de kommende skolebørn.
Derudover bruger vi den nærliggende natur (sø og skov) i stor udstrækning.

 

Sidst opdateret 27. oktober 2014
Børnehuset Søgården, Søgård Ringvej 7, 6200 Aabenraa Tlf.: 74 68 71 35