Dagen starter kl. 6.30, hvor det er tid til at hilse på husets først ankomne voksen.
Fra ca. kl. 7.00 - 16.00 er vi opdelt på vores respektive stuer; Guldklumperne og Banditterne. Der vil dog alligevel altid være mulighed for at ses på tværs af stuerne via besøg hos hinanden. På stuerne laver vi alt fra kreative udfoldelser til motorik og leg. Når vejret er godt er vi alle ude på legepladsen. De børn der ikke sover til middag, er altid ude efter de har spist madpakker. Det er godt for krop og sjæl at være ude i den friske luft, derfor er vi også ude uanset om solen skinner, om vinden blæser, det regner eller sner.
Vi prioriterer at give børnene gode naturoplevelser og bruger derfor også ofte Søgårds flotte natur med skov og sø.
I vinterhalvåret har vi en gang ugentligt mulighed for at låne gymnastiksalen på Søgård Friskole. Her kan vi lave motoriske udfoldelser, tonse og træne gode sociale kompetencer m.m.
I Børnehuset Søgården skal alle børn hver dag medbringe en madpakke, der kan holde dem mætte hele dagen. Den spiser vi mellem 10 og 11.30, alt efter hvilken stue dit barn er tilknyttet. Om eftermiddagen, når børnene er kommet ind fra legepladsen eller op fra lur, er det tid til frugt og evt. rester fra madpakken.
Sidst på eftermiddagen ca. kl 16, samles de børn der er tilbage og leger i fællesskab med hinanden indtil lukketid.