Fra uge 8 og frem til sommerferien er de 5-6 årige skolebørn på besøg hos Søgård Friskole 1 gang i ugen. Her deltager de i skolerelateret arbejde med elever fra skolen og bliver trygge ved skolens faciliteter, lærer og elever. Derudover er der også en dag ugentligt med skolegruppe hjemme i børnehaven.
Forberedelsen til at gå i skole indeholder følgende:
Øve sig på at lytte til og forstå en fælles besked
Øve sig på at forholde sig til at udføre en opgave på et stykke papir. Nogle eksempler herpå kunne være at skrive tal, farvelægge tegninger, øve bogstaver
Øve sig på at samarbejde og på at vente på tur
Øve at skrive sit navn, vide hvem jeg og min familie er og hvor jeg bor
Arbejde med tal, dato, tid, ugedage, måneder og årstider
Snakke om og øve forholdsord og øve højre og venstre
Arbejde med overbegreber. Et eksempel herpå kunne være møbler, grøntsager, køretøjer m.m.
Øve at stå frem og fortælle for andre
Øve selvhjulpenhed fx ved toiletbesøg og at tage tøj af og på
Tage på ture ud af huset, hvor trafik er i fokus